Denne autentiske koreanske Soju fra HiteJinro med frugtjuice fra smagfulde blommer er både super smooth, nem at drikke og perfekt at servere til en dessert. Med en lavere alkoholprocent og en mere naturlig smag end fx en skarp vodka, er Soju for mange det foretrukne valg at servere ved festlige lejligheder eller mixed i cocktails. Den koreanske drikkekultur er næsten blevet synonymt med Soju og ingen mere prominent end den største producent Jinro, hvis ikoniske grønne flaske optræder i alt fra K-dramaer til Psy's musikvideo for sangen Hangover. Til trods for sangtitlen skulle Jinro's firedobbelte filtrering og med aktivt bambuskul dog eftersigende give færre tømmermænd - og en renere drik.