Hancock Sport-Cola er en ægte dansk klassiker. Den blev tappet første gang den 12. november 1974. Den er frisk og frugtagtig - en tørstslukker, som indeholder naturlig colanød. I de første mange år var Sport-Colaen ikke så populær, og der var på et tidspunkt tale om at fjerne den fra sortimentet. Heldigvis skete det ikke, og Sport-Cola er nu Hancocks mest solgte sodavand.