Weissbier, Wheat Ale, Witbier er alle søskende i samme familie – Hvedeøl. Defineret af minimum 50% af maltsammensætninger består af en maltet eller umaltet hvede. Tanken med Anarkist Bloody Weizen har været at lave en hvedeøl, der går godt i spænd med nutidens populære tendenser inden for craftøl – Haze/Uklarhed, Frugt og masser af humle. Det har resulteret i en bombe af smag, hvor den provokerende mængde blodappelsin, som denne øl indeholder, er i perfekt balance med de lette krydrede noter fra hvedeøls-gæren. Syren fra citrusfrugten balanceres af hvedemaltens sødme og som bonus har dosering af blodappelsin givet et let orange skær, der forstærker association til morgenrødmen efter det heftige slag mellem ’haters’ og ’lovers’.